Poker pige med poker chips

Bellagio

Bellagio, Klik herhttp://www.bellagio.com/

Antal værelser: 3.900

Grundlagt 1998

Bellagio er ikke et børne hotel, så er det sagt. Faktisk har hotellet den strikse politik at personer under 18 ikke har adgang til hotellet om aftenen! Har man ikke børn med og vil man betale for kvalitet er Bellagio derimod et af Las Vegas bedste hoteller. Bellagio´s primære målgruppe er mænd og kvinder, der sætter pris på kunst og kvalitet, har masser af penge og vigtigst af alt, har i sinde at bruge dem. (I praksis er Bellagio´s klientel dog ikke så begrænset. Almindelige mennesker overnatter også på Bellagio i dag)

Bellagio´s facade minder lidt om opbygningen af Treasure Island. En markant forskel er dog, at der på Bellagio er tale om et italiensk inspireret spejlbillede af en sø modsat det vestindisk inspirerede Treasure Island.

Det italienske landsby tema med søen med springvand foran Bellagio er ikke indført inden døre. Faktisk er det ikke muligt at karakterisere en bestemt stil inden døre udover at det er imponerende stilrent. Forklaringen på den manglende tematisering af interiøret, er at der er kunst over det hele. Kunsten taler for sig selv og er med til at præge ens bevidsthed i retningen af, at man går rundt på et stilfuldt kvalitets hotel, hvor man ikke ønsker at dvæle ved et tema a la det der kan ses på flere af de andre Strip hoteller. Eksempelvis passer ægte Picasso malerier perfekt ind i Bellagio´s kulisse og der er faktisk allerede ofte udstillinger med den berømte maler på hotellet. Et cirkus tematiseret casino hotel som Circus Circus ville som kontrast hertil ikke egne sig til den slags.

Bellagio er et casino hotel med restauranter, indkøbs center, kursted, swimming pool etc. Dette casino hotel mangler intet i denne retning.

Hotellet er billedligt talt indrammet i marmor. Der er marmor på de offentlige gangarealer såvel som almindelige værelser samt de fashionable og dyre suiter. Flere af værelserne har enorme vinduer med udsigt udover det Strip. Dette tilsat ægte kunst på væggene og man føler virkelig man er havnet på et luksus hotel. Det er også meningen og har været skaberen Steve Wynn´s ide fra starten af, da han påbegyndte at opføre efter hans egne ord, verdens bedste hotel. Gæstfrihed på The Strip skulle være lig Bellagio, har han udtalt til en lokal avis.

Arkitektonisk er de mest gennemførte rum på Bellagio restauranterne samt de botaniske haver, hvor der jævnligt sker en fornyelse af beplantning og blomster. Alle der besøger Bellagio opfordres desuden til at besøge samtlige restauranter. De er alle et besøg værd. Hvorfor spørger du? Oplev det selv og du vil give os ret. Hvis man vil spise på en af restauranterne skal man have forberedt sig i god tid ved at have foretaget reservationer. Der er ofte op til en måneds ventetid, eller længere.

Bellagio har fra dag et haft som målsætning at være Las Vegas luksus hotel nummer 1. Der er dog andre hotel kasinoer, der også bejler til denne hæder eksempelvis det nyligt i 2005 opførte ”Wynn Las Vegas”. Uanset om Bellagio er nummer 1 er der dog ingen tvivl om at dette hotel casino er et luksus hotel i enhver henseende og priserne er også derefter. Er det en billig tur til Las Vegas man søger, er Bellagio derfor ikke det rette valg at overnatte, men vil man have luksus, så er det et godt valg. Priserne på hotel værelserne ændrer sig dog også konstant på dette hotel casino som på alle andre hotel kasinoer så på visse tider af året kan man selv på dette klassisk og stilfuldt udførte hotel få sig en overnatning eller 5 for en rimelig penge.

  Girl



 
Royal Straight Flush 
Copyright © Impulsive Energy Ltd - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.