Poker pige med poker chips

Mirage

Mirage, Klik herhttp://www.themirage.com/

Antal værelser: 3.049

Mirage er et af de hoteller alle turister bør smutte en tur forbi, når de er i byen. Det er som på alle andre casino hoteller gratis at besøge hotellet og se på alle de indendørs og udendørs aktiviteter og installationer. Den indendørs jungle, 760.000 liters akvarium, de hvide tigre og hajer, den udendørs vulkan, der er i udbrud en gang i timen (eller hver halve time, det afhænger af årstiden), den pragtfulde indretning indenfor på hotellet plus meget mere. Mirage er bestemt et besøg værd både for den betalende gæst såvel som ikke-betalende gæst. Desuden er vi mange der synes, at buffet´en på Mirage er helt i top og til en rimelig pris.

Casino og hotel Mirage har haft en enorm indflydelse på retningen, hvori Las Vegas som by og turistmagnet har udviklet sig siden hotellet åbnede for gæster i 1989. Mirage er et af de hoteller der for alvor har været med til at sætte nye standarder for underholdning, atmosfære, design og indretning, som har haft en afsmittende effekt på de andre casinohoteller i spillebyen Las Vegas.

Mirage er et af de relativt nye super casino hoteller placeret midt på the Strip. Blandingen af marmor og grøn bevoksning og de lige linjer af pudset marmor. Simpelthen et fantastisk skue. Der er en pragtfuld kombination af alle de nødvendige installationer og faciliteter, som alle store casino hoteller i dag nærmest har som standard. Indbydende restauranter, indkøbscentre, show rum og naturligvis casino.

Mirage er desuden ikke en efterligning af et berømt sted som eksempelvis hotel New York – New York eller Paris men har i stedet formået at lave sit eget unikke udtryk.

Mirage var desuden i begyndelsen af det 21 århundrede i verdenspressen, idet deres hovedshow ”Siegfried and Roy” blev udsat for en alvorlig og tragisk ulykke. En af de hvide tigre, som var en af hovedelementerne i deres show angreb Roy og han blev lemlæstet alvorligt af tigeren og showet er den dag i dag en saga blot. Trist at et så populært og storslået show skulle ende sine dage på den måde, men igen Las Vegas er i konstant forandring og nye store shows ligger lige om hjørnet. I nær fremtid vil der med garanti komme shows, der kan matche Siegfried and Roy´s hvide tigre – eller sandsynligvis overgå showet for sådan er Las Vegas – evig forandring.

  Girl



 
Royal Straight Flush 
Copyright © Impulsive Energy Ltd - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.